Leder stadig efter voldtægtsmand

Nordjyllands Politi arbejder stadig på højtryk for at finde voldtægtsmanden fra Karnevallet i Aalborg lørdag. Her blev en 33-årig kvinde voldtaget ved området omkring Kunstmuseet.

Voldtaget under Karnevallet
Karnevallet i Aalborg sluttede på tragisk vis for en 33-årig kvinde. Under optoget kom hun i kontakt med fire mænd, hvoraf den ene voldtog hende.

Da mændene gik mod en græsplæne, fulgte kvinden med, og det var her, at den ene af mændene pressede hende mod jorden og gennemførte fuldbyrdet voldtægt.

Det skete under overværelse af de tre andre mænd, som ifølge kvinden heppede og tilskyndede gerningsmanden til at fortsætte.

De fire mænd havde alle malet sig i ansigtet med brun farve og bar sorte parykker lavet af skumgummi.
De havde smækbukser og ternede skjorter på. De beskrives som mellem 22 og 28 år.


Seneste nyt

fra Nordjylland