Leder uforstående

Lederen af institutionen Solhaven ved Farsø er uforstående over for Vesthimmerland Kommunes politianmeldelse af stedet, oplyser P4 Nordjylland.

Kommunen har bedt politiet efterforske anklager om fysiske og psykiske overgreb mod børn på Solhaven. Samtidig har kommunen indført et skærpet tilsyn med institutionen. Her kritiserer Tilsynet, at institutionens medarbejdere for ofte griber til magtanvendelse - og ofte ulovlig magtanvendelse.
Men det er leder af Solhaven, Søren Virenfeldt, uenig i.

- Jeg kan ikke forstå, at Tilsynet kan finde på at sige sådan nogle ting. Det har vi faktisk også klaget lidt over, siger lederen til P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland