Ledige jobs i flere fag
Foto: TV2/Nord
Hvis du er landbrugsmedarbejder skulle du have gode muligheder for at få job i Nordjylland. Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Flere fagområder melder om gode jobmuligheder i Nordjylland.
Hvis man er fodermester, vinduespudser eller landbrugsmedarbejder skulle mulighederne for at få job i Nordjylland være "rigtigt gode". Det skriver nordjyske.dk.
Det er nemlig nogle af de fag, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er større end udbuddet i øjeblikket.
Hvert halve år laver beskæftigelsesregionerne en detaljeret gennemgang af mulighederne på de regionale arbejdsmarkeder. 1100 fagområder bliver gennemgået og inddelt i kategorierne "mindre gode", "gode" og "rigtigt gode". Selvom flere af fagområderne har "rigtigt gode" jobmuligheder, er det generelle billede stadig, at der er færre jobs end der er ledige.
- Det betyder, at halvdelen af samtlige fag stadig har "mindre gode" jobmuligheder, siger fuldmægtig Susanne M. Nielsen fra Beskætigelsesregion Nordjylland til nordjyske.dk.