Ledigheden falder mest i Nordjylland

Nordjylland har et større fald i ledigheden end de øvrige regioner. Ledigheden faldt med 3,7% på et år. Det svarer til 697 færre ledige nordjyder. Til sammenligning er ledigheden på landsplan steget med 0,2%.

- Det er glædeligt, at både ledighed og beskæftigelse peger i retning mod vækst i Nordjylland. Det er vigtigt, at fortsætte den gode kurs. Der er brug for en fortsat stigende optimisme i samfundet, som også smitter af på virksomhedernes lyst til at ansætte mere personale, siger Egon Sørensen, Formand for Beskæftigelsesrådet Nordjylland.

Sæsonkorrigeret viser tallene, at der var 160.192 ledige på landsplan i januar måned. Det er 3.098 færre end i december måned. I Nordjylland var der 16.186 ledige sæsonkorrigeret i januar måned. Det er 55 færre end i december måned.

Ledigheden er i absolutte tal faldet mest i Frederikshavn, hvor der er 296 færre i ledighedskøen sammenlignet med december sidste år.

Det svarer til et fald på 13,1%.

Læsø har det største procentvise fald i ledigheden er med et fald på 14,4% det seneste år. Mariagerfjord og Jammerbugt har haft de største stigninger ledigheden med hhv. 8,4% og 7,6%. Det svarer til hhv. 101 og 93 flere ledige.

Ledigheden falder markant for kvinderne. Kvindernes ledighed faldt for femte måned i træk.

3F har fået 298 færre ledige det seneste år. Metal har fået 136 færre ledige på et år.

I Nordjylland er ledigheden nu på 7,1%. I hele landet er ledigheden på 6,7%.


Seneste nyt

fra Nordjylland