Lejesvend klar til at tørne ud for AaB

Efter at være kommet sig over en mindre skade, kan Lars Nilsson i morgen få debut for AaB, når nordjyderne spiller træningskamp mod Skive.

AaB's nye lejesvend, svenske Lars "Lasse" Nilsson er kommet sig over sin muskelskade og er med i truppen til lørdagens testkamp mod Skive IF på kunstgræsbanen på Hornevej.

Lars Nilsson blev hentet som direkte erstatning for Rade Prica, som AaB solgte til Sunderland, mens transfervinduet var åbent.

Ny i truppen i forhold til sidste testkamp er også Nilssons landsmand, midtbanespilleren Andreas Johansson.


Seneste nyt

fra Nordjylland