Lommetyve på spil

Flere handlende i Aalborg centrum udsat for lommetyveri.

Nordjyllands politi fik adskillige henvendelser torsdag fra borgere der var blevet udsat for tyveri ved blandt andet Salling, i gågaderne og i J.F. Kennedy Arkaden.

Tyvene bliver beskrevet som østlændinge og de går målbevidst efter ældre personer.

En ældre dame fik således stjålet 5000 kroner fra sin taske af to mænd på omkring 40-45 år. Begge mænd havde i minutterne inden tyveriet kredset om den ældre dame.