Loven strammes: Politiet skal advare om pædofile

Fremover får for eksempel svømmehaller og børnehaver navn og identitet på dømte pædofile, der bor i deres område, hvis den dømte har fået forbud mod at opholde sig i nærheden af børn. Som vi fortalte i går, så skal politiet fremover ransage hos dømte pædofile uden en dommerkendelse. Men spørgsmålet er, om den nye stramme lov mod pædofile får nogen større effekt.

I Nørresundby Idrætscenter kommer der tusindevis af børn og voksne gæster hvert år. Ifølge direktør Lars Dam Møller er det meget sjældent, at de får tip om en pædofil gæst, men de kender fænomenet.

- Det er heldigvis ikke et stort problem hos os, men det er noget,vi skal være opmærksomme på. Vi har jo børn i 10-15 års alderen, der kommer her selv uden deres forældre. Vi prøver at observere folks mønster i vores anlæg. Det gør vi selv og får også god hjælp af vores gæster, som også kan se, hvis der er en adfærd hos en person, der ikke er normal, siger Lars Dam Møller, der er direktør i Nørresundby Idrætscenter, der har flere haller og en stor svømmehal under samme tag.

Læs også Ny lov mod pædofile: Ransagninger uden dommerkendelse

Fremover kan Nørresundby Idrætscenter få et tip fra politiet, hvis der bor en person, der er dømt for et seksuelt overgreb mod et barn, i nærheden, og hvis personen har fået forbud mod at komme i svømmehallen. Det betyder også, at den dømte får uanmeldte besøg af politiet.

- Vi har fået en pligt til at føre tilsyn med de her personer, og jeg vil understrege, at det er ganske få personer, det drejer sig om, men vi kommer til at følge dem, der har fået nogle forbud i forbindelse med deres dom, og det kommer til at ske en til to gange om måneden, siger politiinspektør Claus Danø, Nordjyllands Politi.

Brug for billedlegitimation

Som noget nyt har Folketinget bestemt, at politiet skal kunne advare for eksempel Nørresundby Idrætscenter, hvis en dømt pædofil har fået forbud mod at komme der, men ifølge lederen Lars Dam Møller er det ikke nok til at spotte personen.

Vi vil vurdere fra gang til gang , om det giver mening at udlevere et billede af den dømte person, som har fået forbud mod at opholde sig for eksempel i svømmehallen, men vi mener godt, at en institutionsleder kan forvalte det ansvar i forhold til sine ansatte.

Claus Danø, politiinspektør, Nordjyllands Politi

- Hvis der kommer en gæst og lægger en 50'er, så kan vi jo ikke se, hvad han hedder, så for os er det vigtigt at få billedlegitimation, som synliggør, hvem vi har med at gøre, siger Lars Dam Møller.

Bundet af tavshedspligt

Og politiet må faktisk godt udlevere et billede af en dømt pædofil til for eksempel Nørresundby Idrætscenter. Til gengæld er de ansatte bundet af tavshedspligt. Det gælder også de mange løst ansatte og helt unge medarbejdere. Dem er der 50 af i Nørresundby Idrætscenter.

- Vi vil vurdere fra gang til gang, om det giver mening at udlevere et billede af den dømte person, som har fået forbud mod at opholde sig for eksempel i svømmehallen, men vi mener godt, at en institutionsleder kan forvalte det ansvar i forhold til sine ansatte, siger politiinspektør Claus Danø.

Politiet vil føre tilsyn

Nordjyllands Politi afventer lige nu retningslinjer fra Rigspolitiet i forhold til, hvordan de skal forvalte den nye stramme lov mod pædofile, med ransagninger uden dommerkendelser, hårdere straffe og udlevering af personfølsomme oplysninger.

- Vi er loyale embedsmænd, så vi udfører selvfølgelig det, der bliver sagt i loven. Men vi har gjort os nogle tanker i forhold til, hvordan vi vil effektuere det her. Vi kommer til at føre nogle tilsyn, men vi kommer til at udføre det meget skånsomt og i dialog med den enkelte dømte person, siger Claus Danø.

Underviser: - Ikke særlig godt lovarbejde

Lene Wacher Lentz, der underviser i strafferet på Aalborg Universitet, er ikke imponeret over den nye lovgivning.

- Jeg synes ikke, det er særligt godt lovarbejde. Her har man igen med dette lovforslag valgt en straftilgang. De skal straffes mere, de skal underlægges noget overvågning. De skal simpelthen have den hårde behandling uden retsgarantier, siger Lene Wacher Lentz.

TV2 Nord har talt med flere ledende politifolk ved Nordjyllands Politi , der uden for referat tager afstand til den nye pædofililov. Officielt bliver den dog bakket op af ordensmagten.

- Loven giver os nogle nye muligheder og den giver os også nogle nye udfordringer, lad os sige det på den måde, siger Claus Danø, politinspektør, Nordjyllands Politi.

Se indslag:

02:51 Luk video

Læs hele lovteksten

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 236, stk. 1, nr. 1, ændres »et nærmere afgrænset område i nærheden af gerningsstedet« til: »nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed«.

2. I § 236, stk. 3, udgår »nærliggende«.

3. § 236, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Forbud gives indtil videre. Forbud kan dog gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.«

4. I § 236, stk. 7, ændres »4 måneder« til: »2 år«.

5. I § 236 indsættes som stk. 8-12:

»Stk. 8. Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter stk. 1. Politiet kan som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet kan endvidere uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold.

Stk. 9. Tilsyn efter stk. 8 skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.

Stk. 10. Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og ledere af virksomheder, institutioner m.v. om, hvilke personer der har fået forbud efter stk. 1, nr. 1, mod at opholde sig eller færdes i den pågældende virksomhed, institution m.v. Videregivelse må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 1, nr. 1. Oplysningerne må kun behandles af modtagerne i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til håndhævelse af forbuddet.

Stk. 11. Modtagerne har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 10 nævnte oplysninger. Det samme gælder andre personer, som i medfør af regler fastsat efter stk. 12, nr. 3, kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 12. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

1) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 8, herunder om tilsynets hyppighed,

2) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 10,

3) modtagernes tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 10, herunder om, at oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 10 nævnte,

4) klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 8 og

5) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 3.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, finder anvendelse på forbud givet før lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i straffelovens § 236.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Se mere