Løvvangskolen i semifinalen
I Ekstra Bladets skoleturnering, vandt drengene fra Løvvangskolen, kvartfinale hjemme mod Stjernevejskolen fra Hedensted. Sejren blev på overbevisende 7-1, efter en stærk anden halveg.
Målmandskiks
Stjernevejskolen kom foran efter et målmandskiks i det 15. minut, men Løvvangskolen pressede på og fik efterhånden spilovertaget.
Løvvangskolen i gang
Efter 25 minutters spil kom den forløsende udligning. En perle af et mål flugtet helt op i modsatte hjørne af Marc Halabi. Blot fem minutter senere var der igen problemer i Stjernevejens forsvar. René Jensen kunne efter et par snævre driblinger med stolpens hjælp sætte sit hold på vinderkurs med scoringen til 2-1.
Anden halveg
I anden halvleg gik det rigtig stærkt, og kampen sluttede 7-1.
Semifinale
Løvvangskolen skal i semifinalen møde Brændkjærskolen fra Kolding. Kampen spilles i Kolding.