Lucho-kontrakt næsten på plads i AaB

Den argentinske back er endnu en gang til prøvetræning i AaB. Og denne gang skulle det bare være formaliteter der mangler, før kontrakten er på plads.

Tredje gang kan meget vel være gangen det lykkedes for ægteskabet mellem Luis Rodriguez, kaldet Lucho, og AaB.

Han var første gang til prøvetræning i klubben sidste sommer, men den gang blev det ikke til en kontrakt.

I vinter lagde argentineren så vejen forbi træningsanlægget på Hornevej igen - denne gang var AaB mere interesserede, men Lucho valgte i stedet at prøve lykken i Ukraine.

Det bar ikke frugt - og nu har AaB så hentet back?en til Aalborg igen. Og denne gang skulle den være næsten sikker

- Med mindre der opstår uforudsete ting de næste par dage, håber vi at kunne indgå en aftale i løbet af kort tid, fortæller cheftræner Kent Nielsen til klubbens egen hjemmeside.


Seneste nyt

fra Nordjylland