Lynge hvisker guld i kulissen

AaB i dialog med SparNord og Aalborg Kommune om eventuel guldfest

AaB's sportsdirektør har hidtil afvist alle de journalister, der vil lægge ordet 'guld' i munden på ham. Men på de indre linjer er tonen en anden. Det skriver NORDJYSKE Medier.

- Den stil, Lynge kører på det sportslige plan, kan han ikke overføre til det planlægningsmæssige. Vi tvinger ham lidt til bordet, fortæller John Lundsgaard, direktør i Spar Nord Bank.

Banken, der er AaB's hovedsponsor, har allerede haft et par møder med AaB, hvor detaljerne for en eventuel guldfest blev diskuteret.

Aalborg Kommunes serviceafdeling har også talt med AaB om den praktiske planlægning af mesterskabsfest.

Det fortæller kontorchef - og tidligere AaB'er - Søren Thorst.


Seneste nyt

fra Nordjylland