Lystbåd udbrændt i Gjøl

En lystbåd i Gjøl havn udbrændte totalt torsdag morgen.

Branden opstod omkring kl. 6.30 og da brandvæsenet ankom, stod båden ikke til at redde. Den udbrændte og sank.
Falck sendte dykkere ned for at undersøge, om der var personer ombord på båden. Det var der ikke, og ingen personer kom til skade ved branden.

Der var ingen motor eller brændstof ombord på båden. Årsagen til branden er ukendt, og den bliver muligvis aldrig kendt.

- Om det er til at finde ud af under de omstændigheder, ved jeg ikke, forklarer vagthavende ved Nordjyllands Politi i Aalborg.

Udover den udbrændte båd, blev også nabobåden skadet.


Seneste nyt

fra Nordjylland