Ny anbefaling skal sikre, at der bliver færre børn med en opvækst som Sofie Holme Stenbergs.
Blev der råbt og skreget, eller var humøret i top? Sofie Holme Stenberg vidste aldrig, hvad der ventede hende, når hun kom hjem fra skole.
Hendes mor er maniodepressiv. Dét der i dag kaldes bipolar lidelse. Morens humør svingede op og ned. Lidt som en rutsjebanetur. Bare mellem mani og depression.
- Det gjorde, at jeg blev meget moden og voksen i en tidlig alder, og det betød, at jeg måtte være mor for min mor og mor for mine søskende, siger Sofie Holme Stenberg.
Hun er langt fra alene. I Danmark vokser omkring 310.000 børn op med én eller flere forældre med psykisk sygdom. Disse børn mistrives oftere og har markant sværere livsvilkår end deres jævnaldrende, siger statistikkerne.
Stress og depression inde på livet
Sofie Holme Stenberg følte sig mutters alene i løbet af sin opvækst. Hun tilsidesatte sine egne følelser og behov. Folk skulle nemlig ikke bekymre sig om hende.
I stedet prøvede hun at tage sig af andre. Ikke mindst hendes søskende når moren var indlagt i Psykiatrien.
Det er skræmmende og grotesk, at man selv skal søge hjælp
Sofie Holme Stenberg
I gymnasieårene var hun selv ramt af stress, og en depression lå og lurede. Hjælpen til den dengang 18-årige kvinde havde været meget sparsom. Hun var ikke blevet tilbudt støtte.
På foranledning fra sin læge opsøgte Sofie Holme Stenberg Center for pårørende i Nordjylland og kom i gruppeforløb. Det blev vendepunktet.
Her talte hun med ligesindede, og folk som kunne forstå de tanker, hun havde gået med i så mange år.
- Det skubbede mig i den rigtige retning, og det gjorde, at jeg kunne komme videre, fortæller hun til TV2 Nord.
I dag er Sofie Holme Stenberg 23 år og går på pædagoguddannelsen i Hjørring. Hvis ikke hun havde fået hjælp i gruppeterapi hver tirsdag gennem 2,5 år, så tror hun ikke, hun var endt, hvor hun er i dag.
Mange tabes på gulvet
Én ting undrer hende dog. Hvorfor kom hjælpen ikke før?
- Det er skræmmende og grotesk, at man selv skal søge hjælp.
Ligesom det var tilfældet med Sofie, oplever mange børn med forældre, der er i kontakt med voksenpsykiatrien, at der ikke bliver spurgt ind til dem og deres trivsel. Det til trods for at psykiatrien har direkte adgang til forældrene og dermed en unik mulighed for at opspore børnene.
Det viser en ny rapport, som gennemgår relevant lovgivning samt regionernes praksis, retningslinjer og data på området. Rapporten er lavet af Spørg mere, et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk's Fond.
- Det er alt for tilfældigt, om børn som pårørende får den opmærksomhed og støtte, de kan have brug for. Vi ved, at mange af børnene ofte vil gøre alt for ikke at være til besvær, og derfor kan man ikke forvente, de selv rækker ud efter hjælp, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.
Hjælp skal ensrettes
I dag er der stor forskel på, hvordan landets regioner opsporer og tilbyder hjælp til til børn af forældre i voksenpsykiatrien.
Derfor anbefaler de tre organisationer bag Spørg Mere, at sundhedsloven justeres med inspiration fra norsk lovgivning, så sundhedspersonalet i voksenpsykiatrien forpligtes til at spørge ind til, om en patient har hjemmeboende børn.
De mener, at det skal noteres i patientens journal, om der er blevet spurgt til børn for at sikre at børn med støttebehov opspores.
Foruden børns trivsel giver det også mening ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Det viser en registerundersøgelse, som SDU udarbejdede tidligere i år i samarbejde med Spørg mere.
Den viser nemlig, at at børn af forældre med psykisk sygdom har større risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom, for at blive anbragt uden for hjemmet og for at være involveret i kriminalitet.
Desuden er der større risiko for, at de ofte klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og er mere på overførselsindkomst end børn, der ikke er vokset op med forældre med psykisk sygdom.
Selv ser Sofie Holme Stenberg langt lysere på fremtiden end tidligere. I dag kan hun stadigvæk have svært ved at udtrykke sine følelser, og hun er fortsat til tider indebrændt på sin mor. De mange dårlige oplevelser har hun dog været god til at bearbejde.
- Jeg håber, at min historie kan hjælp andre, så der er færre, der skal opleve dét, som jeg har har oplevet.
VIDEO: Se hele indslaget herunder:
