To mænd anholdt i Aalborg

Nordjyllands Politi har efter en større politiaktion i Aalborgs midtby onsdag middag anholdt to personer.

Ifølge TV2/Nords oplysninger, så har anholdelserne forbindelse til tirsdagens skyderi i Nørresundby, hvor en 44-årig mand blev forsøgt skudt.

Anholdelserne er sket i området omkring Vesterbro og Reberbansgade i Aalborg. Ifølge TV2/Nords foreløbige oplysninger, så blev en mand i første omgang anholdt, mens en anden mand med et jagtgevær i hånden stak af fra politiet, og det lykkedes ham efterfølgende at køre væk i en BMW. Omkring 10 patruljevogne deltog havde i jagten på ham, og han blev kort tid efter anholdt.

Politiet har også foretaget en del visitationer i området ved Urbansgade og Vesterbro. Ifølge TV2/Nords reporter på stedet, så er der mange politifolk på gaden i ført skudsikre veste.

De to anholdte har efter TV2/Nords oplysninger relation til indvandrergrupper i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland