To mænd røvede taxa

Tirsdag aften begik to unge mænd røveri mod en taxa i Nørresundby.

De to mænd truede ved 18.30-tiden en taxachauffør i Nørresundby til at udlevere et ukendt pengebeløb. Røveriet fandt sted på Galstersgade og herefter stak de to mænd af i retning mod Aalborg.

Politiet ledte efter røveriet med hunde både i Nørresundby og i Aalborg, dog uden held. Politiet hører derfor gerne fra vidner, der kan have set eller hørt noget om røveriet.

De to mænd beskrives som mellem 15-25 år. Den ene er spinkel af bygning og den anden er mere trænet. De er begge omkring 180 cm høje. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland