LIGE NU:

Målfarlige Rade Prica

Hele fem mål i to kampe er det blevet til for AaB-angriberen Rade Prica. Han er topscorer for AaB med 12 mål og en vigtig årsag til, at AaB nu ligger på fjerdepladsen i SAS Ligaen

Rade Prica fra AaB har bombet løs i sæsonen. I alt er det blevet til 12 scoringer, og det gør ham til AaB's topscorer. I påskens kamp mod Silkeborg lavede han tre mål på kun 11 minutter.

AaB-angriberen er en vigtig årsag til, at holdet nu er kommet i top fire i SAS Ligaen, men selv er Rade Prica beskeden omkring sine evner.

- Jeg har været uden skader og har trænet godt i denne sæson. Det er vigtigt, men det er da skønt at få lavet mål, for så kommer resten af sig selv, siger Rade Prica.

Prica fører an i AaB
Rade Pricas medvind har også stor betydning for de andre spillere på holdet.

- Når han scorer, får holdet også selvtillid. Vi får de der helt små marginaler, som er så vigtige. En målscorer er utrolig vigtig for et hold, understreger Erik Hamrén, cheftræner for AaB.

Angriberen er dog godt klar over, at det bliver svært at holde statistikken.

- Jeg kan jo ikke blive ved med at score så mange mål. Men det er klart, at jeg forsøger at lave mål i hver kamp, og det skal jeg fortsat forsøge at gøre. Så håber jeg, at det lykkes for mig, siger Rade Prica.

Målet er en plads i top 4
AaB-mandskabet er ovenpå for tiden. Med holdets nuværende fjerdeplads står de også til en plads i Royal League.

Cheftræner, Erik Hamrén, vil dog ikke forsøge at spå om fremtiden:

- Vores fokus er på næste kamp på Randers på onsdag. Og vinder vi der, kan vi bedre fokusere på næste kamp. Vores ambition er at komme i top fire - og selvfølgelig så højt op som muligt blandt de fire bedste.

220818 Aalborg Byråd står klar med 600 millioner kroner til en tredje Limfjordsbindelse.

DF-politikere: Lad borgerne stemme om linjeføring

000_Par3172190_48Mb

play Politisk flertal vil søsætte ny undersøgelse af Scandinavian Star

Emilie Qvist og Emma Milner

play Fra New York til Hanstholm: Emma og Emilie vil give thyboerne fisk og veganske retter

Brandmand

play Brandmænd i nye klæder: - Den mindsker faren for hudkræft

220818 Aalborg Byråd står klar med 600 millioner kroner til en tredje Limfjordsbindelse.

DF-politikere: Lad borgerne stemme om linjeføring

000_Par3172190_48Mb

play Politisk flertal vil søsætte ny undersøgelse af Scandinavian Star

Emilie Qvist og Emma Milner

play Fra New York til Hanstholm: Emma og Emilie vil give thyboerne fisk og veganske retter

Til forsiden

Til forsiden