Mand blev kørt over af jerntromle

Onsdag middag er en 54-årig mand blevet kørt over af en jerntromle. Manden er hårdt kvæstet, men stabil.

En 54-årig mand fra Vrå blev onsdag omkring middag kørt over af en jerntromle, der var spændt efter en traktor.

Ulykken skete på Smerstedvej i Vrå, da manden stod bag på en såmaskine. Han faldt af maskinen, og blev kørt over af en jerntromlen bag traktoren. En anden mand sad inde i traktoren, men han havde hovedet den anden vej, så han så ikke ulykken ske.

Den 54-årige mand blev kørt med eskorte til Aalborg Universitetshospital. Manden er ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Carsten Kjær, hårdt kvæstet, men hans tilstand er stabil.


Seneste nyt

fra Nordjylland