Mand dræbt i trafikulykke

 Mand dræbt i trafikulykke

En 30-årig mand har mistet livet i et alvorligt trafikuheld på Oddesundvej på Thy.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at en 30-årig mand fra Hurup er afgået ved døden efter det alvorlige uheld på Oddesundvej.

En lastbil og en personbil kørte sammen på Oddesundvej, hvor personbilen gled ind under lastbilen. Det oplyser indsatslederen fra Beredskabscenter Thisted.

Manden i personbilen kørte over i modsatte vejbane og direkte ind i lastbilen.

Hovedvej 11 har været spærret i flere timer efter ulykken.


Seneste nyt

fra Nordjylland