Mand fik tæsk af fodboldfans

En 35-årig mand var i livsfare efter han fredag nat fik tæsk ved Mallorcabar i Aalborg.

Omkring klokken 23.52 blev politiet kaldt til slagsmål på Mallorcabar i Aalborg.

En 35-årig mand fra Støvring havde drukket på baren, hvor der også sad 8-10 fodboldtilhængere.

- Manden sagde nogle dumme ting om deres udseende, hvorefter de hev ham udenfor, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.

Her slår og sparker mændene den 35-årige i nakken, ryggen og hovedet.

- Han har fået mange tæsk, på et tidspunkt er man bange for at han vil miste sit øje, fortæller Per Jørgensen.

Politiet har endnu ikke noget signalement af overfaldsmændene, men vil gerne høre fra borgere der har set eller hørt noget.

Den 35-årige mand er indlagt på Aalborg Universitetshospital.

Politiet kan kontaktes på 1-1-4.


Seneste nyt

fra Nordjylland