00:34

Foto: Christian French

1 af 2

Mand kørt ned af tog ved Aalborg Banegård

Manden lå allerede på skinnerne, da et regionaltog påkørte ham og trak ham 100 meter langs skinnerne. Manden er ifølge politiet i live, men svært tilskadekommet. Det er endnu uvist, hvorfor han lå på skinnerne.

En manden er fredag eftermiddag blevet påkørt af et tog ved Aalborg Banegård. Manden er ifølge politiet i live, men er svært tilskadekommet. Han ligger lige nu på skadestuen.

Påkørslen skete ved spor 1 et stykke op ad den sydlige del af perronen. Manden lå allerede på tværs af togskinnerne, da et regionaltog kom ind mod Aalborg Banegård i nordgående retning. Det er endnu uvist, hvorfor manden lå på skinnerne.

- Man lå på skinnerne, og da lokomotivføreren ser det, bremser han hårdt op. Manden ender med at blive trukket omkring 100 meter langs skinnerne for til sidst at ende under toget, forklarer indsatsleder ved Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen, til TV2/Nord.

- Vi kan endnu ikke sige, om det var et uheld eller en hensigt, at manden lå på skinnerne, siger Karsten Kristensen.

Politiet har identificeret manden, der omkring 30 år. Omkring klokken 16.45 kørte en ambulance væk fra banegården i en politikortege.

Togdriften var i et stykke tid lukket ved banegården, men ifølge politiet er den nu genoptaget. Afspærringen til banegården er samtidig fra klokken 17.30 blevet ophævet.

Vi opdaterer artiklen, når vi ved mere.