Mand overfaldet ved eget hus

En mand fik sig en ubehagelig overraskelse, da han ville se hvorfor hans udendørs lyssensor pludselig blev aktiveret.

En mand fra Nibe blev søndag aften nysgerrig, da hans lyssensor udenfor tændte. Han gik ud med hunden for at se, hvad der havde aktiveret sensoren.

På en sti lige ved siden af huset støder han på tre mænd. To af mændene havde dansk udseende mens den tredje havde udenlandsk udseende.

Han henvendte sig til dem, men situationen udviklede sig, da en af de tre mænd pludselig gav manden, der bor i huset, et knytnæveslag i ansigtet.

Efterfølgende løb de tre mænd væk fra stedet.

- Det er formentlig et indbrudsforsøg, men da de så bliver opdaget, stikker de af, siger Karsten Kristensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Selvom politiet ledte efter de tre mænd, så fandt de dem ikke.


Seneste nyt

fra Nordjylland