Mand sigtet for brandstiftelse på Retten i Aalborg

En mand bliver i dag klokken 11.30 fremstillet i grundlovsforhør i retten i Hjørring for at have sat ild på retsbygningen i Aalborg.

En 20-årig mand skal i dag i grundlovsforhør i Hjørring. Han er sigtet for lørdag den 16. februar, at have sat ild til den bygning, hvor socialforvaltningen ved Retten i Aalborg holder til.

- Først troede man, at det var et elskab, der var gået ild i, som så havde spredt sig, men så kunne man se på videoovervågningen, at det var en person, der antændte ilden., siger vicepolitikommissær ved Nordjyllands Politi, Ole Jensen.

Den 20-årige mand blev torsdag eftermiddag anholdt, og fremstilles i dag i grundlovsforhør i Hjørring.

Ilden ødelagde for ca. en million kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland