LIGE NU:

Mange klager over ejendomsvurdering

Flere end 1200 nordjyske boligejere har indtil videre klaget over deres ejendomsvurdering fra Skat. Det er tre gange så mange som ved sidste ejendomsvurdering, oplyser DR Nordjylland.

Skat er da også blevet beskyldt for at have skudt langt over målet i den seneste vurdering.

Men det passer ikke, siger Skat efter at de har lavet en sammenligning af vurderingspriserne med de faktiske salgpriser landet over.

På landsplan er der ligenu godt 14.000, der har klaget over ejendomsvurderingen i år. I Nordjylland altså godt 1200 imod 400 ved samme tid ved sidste vurdering.

Man kan klage over ejendomsvurderingen frem til 1. juli.