Marco Sørensen klar til Monza

Den nordjyske racerkører skal for første gang køre på den legendariske Formel 1-bane.

Marco Sørensen, som kører for det tjekkisk-ejede Charouz-Lotus team, er klar til sæsonens første løb i Formula Renault 3,5 World Series.

Løbet kommer til at foregå på Monza-banen i italien, og den nordjyske racerkører glæder sig til at køre på den legendariske bane, som byder på langsider, hvor kørerne når over 300 km/t før de rammer nedbremsningerne til de hårde bus stop chikaner.

- Jeg ser meget frem til at køre på Monza. Jeg har aldrig før kørt på banen, men er ikke i tvivl om at vi kommer til at se gode kampe med intense udbremsninger, siger Marco Sørensen i en pressemeddelelse.

Dankseren er Formel 1- aspirant og har haft en særdeles lærerig vinter.

- Det har været en lidt anderledes vinter end ellers, i og med jeg er blevet helt knyttet til Lotus Formel 1 hovedsædet i England. Specielt har jeg fået optimeret mine fysiske træningsforhold. Derudover har jeg gennemgået længerevarende kørertræning i deres Formel 1 simulator, hvilket har været en super spændende oplevelsem, siger Marco Sørensen.

Løbene på Monza køres lørdag, søndag og kan følges direkte på Eurosport.


Seneste nyt

fra Nordjylland