Martin P mangler en klub

Den tidligere AaB-spiller har stadig ikke fundet sig en klub

Efter at have spillet Uefa-cup og Champions League for AaB blev den temperamentsfulde venstre back, Martin Pedersen, hentet til Vejle Boldklub. Her blev han dog aldrig nogen særlig stor succes, og i sidste sæson blev han således lejet ud til en islandsk klub, og han her blev han enig med Vejle om, at han ikke skulle vende tilbage til den midtjyske klub.

I et interview med Bold.dk siger Martin Pedersen, at interessen for ham ikke er overvældende.

- En lille smule er der da, men jeg vil da gerne indrømme, at jeg ville ønske at det var mere. Men vi er kun i november måned, og jeg tror og håber på at der sker lidt mere, jo tættere vi kommer på nytår.

I øjeblikket træner Martin P sammen med FC Hjørring for at holde formen ved lige.


Seneste nyt

fra Nordjylland