Martin Pedersen: Det er sgu' træls

 Martin Pedersen: Det er sgu' træls

AaBs forsvarsspiller mener, at holdet mangler ideerne

Det var en langt fra tilfreds Martin Pedersen, som efter hjemmebanenederlaget til FC Nordsjælland gjorde status over de danske mestre fra AaB, som endnu er uden hjemmesejr i sæsonen.
- Vores spil hænger ikke rigtig sammen og meget få ting fungerer. Det er sgu op ad bakke i øjeblikket, sagde Martin Pedersen til TV2 Sport.
Efterfølgende skulle forsvarsspilleren tage stilling til, om AaB er et mandskab i krise. - Vi ligger under stregen, vi er danske mestre og vi har otte point efter 10 kampe, så det skal man ikke være prof for at finde ud af, forklarede Pedersen, som mener, at holdet mangler
idéerne for tiden.
- Selvom folk træner godt, så kan vi ikke rigtig overføre det til kampene. Det er sgu træls, forklarede Pedersen.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland