Martin S. Jensen søger væk fra AaB
AaB's 2. målmand Martin S. Jensen stopper i AaB og starter i Skive efter nytår.
Martin S. Jensen skal være spillende assistenttræner i 1. divisionsklubben Skive. Han har valgt at søge væk fra AaB efter godt et halvt år i klubben, hvor han fik 12 kampe på førsteholdet.
- Vi havde en mundtlig aftale på plads med Martin for yderligere et halvt år, men Martin fik efterfølgende et tilbud fra Skive, som han ønskede at tage imod, og det har vi valgt at acceptere, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen.
Udover Martin S. Jensen stopper også svenske Mattias Lindström og brasilanske Chrystiano "Chrys" Gomes Ferraz efter nytår.