Maskinhus totalt ødelagt af brand

Maskiner for et større beløb ødelagt ved branden i Sæsing

En nordjysk landmand mistede natten til fredag en stor del af sine maskiner ved en brand på Tidemansholmsvej i Sæsing ved Hjørring.

Maskinhuset var på 600 kvm. og indeholdt en del maskiner, som i samlet pris løber op i et større beløb. Ifølge Nordjyllands Politi i Hjørring er landmandens tab endnu ikke opgjort.

Politiet har heller ingen forklaringen på, hvordan branden opstod. Det skete omkring kl. tre.

Det blev i øvrigt en travl aften og nat for de nordjyske brandfolk. Alene Beredskabscenter Aalborg kørte til skortstensbrand i Rærup, villabrand på Fjordvej i Aalborg Øst.

Og tre steder måtte brandfolkene hjælpe private, der mistede kontrollen over havebål - to steder i Aalborg og et i Nibe.


Seneste nyt

fra Nordjylland