Medarbejdere på JKF Industri har afblæst strejken

To dages strejke hos JKF Industri er slut, medarbejderne har i dag genoptaget arbejdet.

70 medarbejdere hos JKF Industri har i dag genoptaget arbejdet efter to dages strejke.

Det blev besluttet på et fagligt møde i morges.

Der var tale om en overenskomststridig strejke, som handlede om lokale lønforhandlinger.

JKF Industri udvikler, markedsfører og sælger komponenter til procesventilationsanlæg til industrien. Virksomheden har datterselskaber i Polen, Masaysia og Singapore, og i alt cirka 250 ansatte. Heraf er 160 medarbejdere ansat i Danmark.


Seneste nyt

fra Nordjylland