Menighedsråd beklager

Menighedsrådet i Rostrup beklager meget, at der er fundet knoglerester i kirkegårdens container, og vil nu stramme op på proceduren, så lignende hændelser undgås fremover.

Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra menighedsrådet efter et hasteindkaldt møde onsdag aften, hvor menighedsrådet skulle diskuterer de seneste turbulente dage, hvor knoglerester smidt i en container sammen med øvrigt affald har skabt overskrifter i landets medier.

Det er dog endnu usikkert, om det er kirkegårdens ansatte der har smidt knoglerne væk - eller om en privat person har gjort det.

Menighedsrådet oplyser, at rådet fortsat har stor tillid til graveren, der blandt andet står for kirkegårdene.

Biskop Henning Toft Bro har nu indskærpet reglerne for håndtering af knoglerester på kirkegårdene for samtlige menighedsråd i Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland