Mie glæder sig over, der er ledige testtider

Coronasmitten stiger, og i hele landet må man vente længe på en PCR-test. Men i Nordjylland er ventetiden kortest.

Der er stort pres på de danske corona-test-steder. I nogle byer kan man sågar risikere at skulle vente helt op til otte dage på at få lavet en PCR-test.

Men sådan er det heldigvis ikke her i Nordjylland. Som den eneste region i hele landet, overholder regionen nemlig myndighedernes krav om, at der maksimalt må være 24 timers ventetid på en halspodning.

quote Det er da positivt, at der er ledige tider at få. Helt bestemt. Det kan vi kun være glade for

Mie Jensen, Løgstør

- Vi har gjort rigtig meget ud af at få oplært og uddannet personale. Og så har vi hurtigt fået etableret nye teststeder på tværs af hele regionen. Jeg tror, det er det, der giver et godt afkast nu, siger Jacob Bertramsen, der er kontorchef i Region Nordjylland.

Falck-sporet, altså hurtigtestsporet, er blevet opskaleret for halvanden uge siden, og det begynder at betyde, at der kommer mindre og mindre pres på PCR-testsporet, siger Jacob Bertramsen, kontorchef i Region Nordjylland.
Falck-sporet, altså hurtigtestsporet, er blevet opskaleret for halvanden uge siden, og det begynder at betyde, at der kommer mindre og mindre pres på PCR-testsporet, siger Jacob Bertramsen, kontorchef i Region Nordjylland.
Foto: Katja Schlaikier / TV2 Nord

Flere tider i Løgstør

I Løgstør bringer Region Nordjyllands førsteplads glæde ved køkkenbordet. Mandag er 77-årige Mie Jensen ved at bestille tid til en PCR-test på sin tablet.

Og modsat, da hun kiggede i sidste uge, er der mandag langt flere tider at få.

- Der er hele 15 ledige pladser om eftermiddagen. Det er da positivt, at der er ledige tider at få. Helt bestemt. Det kan vi kun være glade for, siger Mie Jensen, der er pensionist.

For hende er det vigtigt, at der ligger et teststed i Løgstør, så byens pensionister ikke behøver tage til for eksempel Aars, Aalborg eller Brovst for at blive testet. Også selv testcenteret kun har åbent to dage om ugen.

Coronasmitten stiger, og i hele landet må man vente længe på en PCR-test. Men i Nordjylland er ventetiden kortest.

- Nu har jeg selv bil, men det er ikke alle ældre, der har det. Det er så besværligt at skulle med offentlig transport, og nogle er jo ikke så mobile, siger hun og fortsætter:


- Man kan tage sin cykel, man kan gå, eller hvad man nu vil. Det er jo meget nemmere, når det er i lokalområdet.

Flere podere i tide

Opskriften på de korte ventetider til PCR-test skyldes ifølge Jacob Bertramsen, at Region Nordjylland har sørget for at få flere podere i tide.

- Falck-sporet, altså hurtigtestsporet, er blevet opskaleret for halvanden uge siden, og det begynder at betyde, at der kommer mindre og mindre pres på PCR-testsporet. Aktiviteten bliver flyttet over i hurtigtestsporet, og det frigiver nogle tider, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland