LIGE NU:

Mike Martin bliver i Frederikshavn

Mike Martin var en af de store profiler hos Frederikshavn White Hawks sølvvinder, og høgene har også Martin til rådighed næste sæson.

Mike Martin forlængede sin kontakt med White Hawks for et par måneder siden med en klausul om, at han kunne skifte til en tysk eller østrigsk klub inden 1. maj. Den klausul har han ikke udnyttet, så han bliver i Frederikshavn.

- Mike og hans familie ikke ønsket at benytte sig af klausulen. Det betyder meget for White Hawks at have Mike Martin på kontrakt i de næste to sæsoner. Han er et naturligt omdrejningspunkt for holdet, siger direktør i Elite Nord Mogens Andersen.

Bruttotruppen til den kommende sæson er på 19 spillere, og der arbejdes på at få de sidste aftaler på plads.