Millioner fra Nordjylland sendt videre
Kr. 1.760.221 var søndagens fangst i Nordjylland. De mange frivillige indsamlere, som Dansk Røde Kors i går, havde ude for at stemme dørklokker, fik indsamlet knap to millioner i Nordjylland i går. Det oplyser informationsmedarbejder Thomas Nicholson ti
Penge sendes i dag
Allerede i dag, sender Dansk Røde Kors en del af pengene af sted til blandt andet Uganda, Nepal og Burma.
Katastrofefond
- En stor del af pengene går til vores katastrofefond, så vi det kommende år kan rykke hurtigt ud. Men vi har valgt her og nu at bruge penge i en række lande, hvor der akut behov, fortæller international chef, Anders Ladekarl.
22 millioner
Røde Kors regner med at nå op over 22 millioner kr., når alle pengene er talt op - og ud over det internationale arbejde er en halv million øremærket til arbejdet blandt de svageste i Danmark.
Penge til Uganda
I dag er der sendt i alt én million kr. af sted til Uganda. De skal bruges blandt flygtningene i den nordlige del af landet og de mange, der netop nu lider under voldsomme oversvømmelser.
Også Sudan m.fl.
I Sudan støtter Røde Kors flygtninge, der vender tilbage til deres hjem i den sydlige del af landet, med en halv million kr., og et projekt for roma-børn i Serbien og Montenegro får ligeledes en halv million kr. Herudover støtter indsamlingen projekter i Nepal, Burma og Indien med i alt 750.000 kr.
Støt stadig
Man kan fortsat støtte Røde Kors-indsamlingen på www.drk.dk eller ved at ringe 100 kr. ind på 9056 5656