Minister skal ind i Hjørring-sag

 Minister skal ind i Hjørring-sag

Det er grotesk og koster på velfærden, når Hjørring Kommune nu tvinges til at fyre 50 social- og sundhedsassistenter på grund af dårlig økonomi. Det siger socialdemokraten Rasmus Prehn, som nu går til ministeren med krav om at give kommunerne lov til at b

- Det er fuldstændigt urimeligt, det der sker i Hjørring. Det er regeringens politik i den barske virkelighed. Det her viser, at regeringens løfter om velfærd og skattelettelser ikke holder. Fyringer på det her område i en situation, hvor vi alle sammen er enige om, at der er brug for flere varme hænder i forhold til ældreomsorgen, ja, det er jo den forkerte vej, siger Rasmus Prehn (Soc.Dem.).

Rasmus Prehn er kommunalpolitisk ordfører for Socialdemokraterne, og han mener, der er mange andre kommuner i lighed med Hjørring, som kan blive tvunget ind på lignende besparelser.

- Det her viser, at regeringen har sat tommelskruerne på kommunerne, så de er tvunget til at lave massive besparelser på kernevelfærden i Danmark. Det, det handler om, er, at kommunerne får lov at bruge de penge, de allerede har til at løfte de opgaver de gerne vil, det handler om, at kommuenrne får frihed, siger Rasmus Prehn.

Han vil nu have finansminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) til at forholde sig til den konkrete situation i Hjørring og har tænkt sig at stille spørgsmål i Folketingssalen på onsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland