Ministre indkaldt til hastehøring af Sundheds- og Ældreudvalget

Fødevareminister Mogens Jensen og Sundheds- og Ældreminister Maugnes Heunicke er kaldt til hastehøring i næste uge. Meningen med mødet er at at få afdækket regeringens beslutningsgrundlag, om at alle mink i Danmark skal slås ned.

Hastehøringen blev først rejst som et forslag af nordjyske Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. 

- Det er væsentligt at vi kommer til bunds i sagen, og får kortlagt, hvorfor regeringen har handlet som den har gjort, og ud fra hvilke parametre beslutningerne er blevet taget, siger Per Larsen. 

Det er især de mange skiftende forklaringer fra regeringen, som Per Larsen håber på hastehøringen kan få gjort op med.

- Man kan altid være bagklog, men hvad der er sket de sidste par dage har været voldsomt. Der har været mere uklarhed end klarhed på området. 

Udover ministrene er der også indkaldt repræsentanter fra SSI, ligesom partierne i udvalget får mulighed for at inviterer forskere til høringen.

En aftale til minkavlerne

Allerede torsdag aften fortsætter forhandlingerne om en kompensationsordning til minkavlerne, der nu står til at skulle aflive alle deres mink. Ifølge Per Larsen er det vigtigt at give minkavlerne de bedste forhold under omstændighederne.

- Når nu deres branche står til nærmest at blive afviklet, så må vi kæmpe for, at de får en ordentlig behandling, siger Per Larsen. 

Udover mødet torsdag aften, bliver kompensationsordningen for minkavlere også sendt i høring mandag. 


Seneste nyt

fra Nordjylland