Mobildækning kortlagt: Der er plads til forbedring

Kortlægning af den mobile bredbåndsdækning i Nordjylland viser at der er mangelfuld dækning uden for de større byer.

Stor kortlægning  i Nordjylland lavet af Business Region North Denmark viser, at der er huller i mobildækningen uden for de større byer. 

I perioden januar til maj 2016 har særlige målevogne kørt i alt 19.000 kilometer for at måle mobil bredbåndsdækningen i hele Nordjylland.

De mange målinger viser at Nordjylland generelt har god mobildækning, når kravet kun er et teleselskab, det bliver dog en større udfordring, når kravet bliver minimum to selskaber. Cirka 60 sammenhængende områder har mangelfuld eller ingen dækning, så der vil i alt være brug for 16 til 45 mobilmaster, viser undersøgelsen.

Undersøgelsens resultater skal bruges til fremtididgt samarbejde mellem telebranchen, kommunerne og Region Nordjylland.  

- For at finde frem til løsningsmuligheder, der kan blive til gavn for borgere og virksomheder, så er det vigtigt med dette overblik og et tæt samarbejde med de øvrige kommuner i regionen. Sammen kan vi agere som en stærk og kompetent part i den dialog med telebranchen, som bliver næste skridt i vores fælles nordjyske initiativ, siger Bente Neerup, teamleder af Digitalisering i Hjøring Kommune.

Nordjylland har generelt god dækning i byerne, men lidt dårligere i landområderne. Kravet om minimum to teleselskaber fungerer ikke, og det betyder altså, at langt de fleste nordjyske borgere og virksomheder godt kan få dækning med mobilt bredbånd, men de bliver tvunget til at vælge det ene selskab, som kan tilbyde dækning i deres område. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland