Morten Lie er tilbage efter hjernerystelse

White Hawks' forward er overraskende med i truppen, når holdet hjemme tager mod Odense i AL-Bank Ligaen, skriver Kanal Frederikshavn.

Morten Lie fik en kraftig hjernerystelse i kampen mod AaB den 5. november, og dengang frygtede lægerne en længere pause.

- Jeg mistede hukommelsen. Jeg kan ikke huske noget som helst fra tiden lidt før tacklingen og flere timer frem, hvor jeg vågnede på sygehuset i Aalborg, fortæller Morten Lie til Kanal Frederikshavn.

Men nu er forwarden meldt klar til manges overraskelse, og det er godt nyt for Frederikshavn White Hawks, der skal spille hele fire kampe i løbet af de næste seks dage.


Seneste nyt

fra Nordjylland