Morten Messerschmidt peger på nordjysk politiker som DF-talent

Ifølge Dansk Folkepartis nye formand, Morten Messerschmidt, har Dansk Folkeparti mange talenter, som partiet kan udvikle.

Under valgkampen i Dansk Folkeparti er partiet flere gange blevet kritiseret for ikke at finde politiske talenter og udvikle dem. 

Men ifølge partiets nye formand Morten Messerschmidt er der faktisk en del talenter i landskabet at tage af. 

quote Det bliver jeg da selvfølgelig glad for.

Kristoffer Hjort Storm


I udsendelsen 'Lippert', der blev sendt på TV 2 News i efteråret, nævner formanden en række unge navne. Én af dem er den nordjyske politiske Kristoffer Hjort Storm. 

- I Aalborg har vi en Kristoffer Storm, der har konstitueret sig som rådmand på trods af et dårligt valg, sagde Morten Messerschmidt 24. november. 

Stolt af at være et talent

Nuværende byrådsmedlem i Aalborg Kommune Kristoffer Hjort Storm er stolt over, at Morten Messerschmidt nævner ham som værende et af partiets talenter. 

- Det bliver jeg da selvfølgelig glad for. Det er klart. Det er et skulderklap for det arbejde, jeg har lavet, siger han. 

Han er enig i, at Dansk Folkepartis talentudvikling har haltet, og den skal der ifølge den nordjyske politiker rettes op på. Og han mener, at Morten Messerschmidt er den rigtige til den opgave. 

- Vi skal sikre, at vi har flere forskellige tangenter at trække på, siger Kristoffer Hjort Storm.

Vi talte med Kristoffer Hjort Storm, der uden et corona-pas måtte følge formandsopgøret hjemme i stuen med sin søn: 

To af Dansk Folkepartis unge medlemmer håber, at der bliver mere fokus på talentudvikling med Morten Messerschmidt som formand.

Kan ikke afvise Christiansborg

Kristoffer Hjort Storm meldte sig ind i Dansk Folkeparti i 2010, og i sine ungdomsår drømte han om at komme til at beskæftige sig med landspolitik i fremtiden. 

Men skulle det ske, at Morten Messerschmidt giver et Kristoffer Hjort Storm et kald og opfordrer ham til at søge mod Christiansborg, vil den mulighed lige nu blive afvist. 

- Jeg har en idé om, at der kommer et folketingsvalg i efteråret, og der er jeg ikke klar til at stille op. Der har jeg nogle andre opgaver, som jeg hellere vil fokusere på, siger Kristoffer Hjort Storm, der også sidder i regionsrådet i Nordjylland. 

Han kan dog ikke afvise, at han vil søge mod Christiansborg på sigt.

Kristoffer Hjort Storm og hans søn følger formandsopgøret hjemme fra deres stue.
Kristoffer Hjort Storm og hans søn følger formandsopgøret hjemme fra deres stue.
Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland