Motorvej er åben igen

Motorvej E39, som har været spærret i nordgående retning mellem Vrå og Brønderslev siden mandag eftermiddag, er åbnet tirsdag morgen.

Det er igen muligt at benytte motorvej E39, som siden mandag eftermiddag har været spærret i nordgående retning mellem frakørsel 5 Vrå og frakørsel 6 Brønderslev.

Motorvejen blev spærret, fordi der var fare for underminering. Vejdirektoratet har arbejdet på stedet siden mandag, og tirsdag morgen kort før klokken 09.00 blev motorvejen genåbnet.

Der er dog flere kilometer kø på motorvejen, så der vil formentlig gå nogle timer, inden trafikken glider som normalt.


Seneste nyt

fra Nordjylland