Motorvejen åbnes langsomt

Tidligst til midnat forventer man, at alle fire spor på E45 igen er åbne for trafik.

Den lastbil, der tidligere i dag kørte galt på motorvej E45 mellem afkørslerne Hobro Nord og Haverslev volder stadig problemer i trafikken. 

Lastbilen er nu trukket ud i slæbesporet, og om kort tid åbnes der for trafik i et enkelt spor i både nordgående og sydgående retning. Tidligst til midnat bliver alle fire spor lukket op igen. 

Det er omkring 400 liter dieselolie, der er løbet ud på motorvejen, som i øjeblikket volder problemer. Der er spredt grus ud på asfalten, som skal suge olien op, mens græsset i midterrabatten skal graves ud.

Der er ingen tilskadekomne efter færdselsuheldet.


Seneste nyt

fra Nordjylland