muted

MADS OG MUTATIONERNE

Før corona havde han aldrig studeret en virusmutation. Nu leder 35-årige Mads Albertsen et af verdens førende forskerhold, der har til huse på Aalborg Universitet. 15 mænd og kvinder knokler med at overvåge og kortlægge samtlige mutationer af coronavirusset i Danmark.

Mads Albertsen troede egentlig, han skulle være læge. Men gennemsnittet fra gymnasiet var ikke højt nok, så det blev bioteknologi, han søgte ind på. Og det har han ikke et øjeblik fortrudt.

- Jeg havde en fantastisk lærer i biologi på Randers Statsskole. Her fik jeg virkelig øjnene op for det fascinerende i, at vi alle sammen består af små celler, der spiller sammen. Det har jeg været interesseret i at undersøge lige siden, fortæller Mads Albertsen.

Lyt til podcasten 'Mads og Mutationerne'.

quote Det har da påvirket mit privatliv meget. Jeg har haft en kæreste, der har trukket et utroligt stort læs derhjemme med tre små børn.

Mads Albertsen, professor på Aalborg Universitet

I dag står han i spidsen for det forskerhold i Danmark, der siden marts har haft ansvaret for at analysere positive coronaprøver for mutationer.

- Lige nu er det alt, hvad min tid går med. Jeg tager på arbejde og forsker sammen med hele mit hold. Så tager jeg hjem og er familiefar nogle timer, og så forsker jeg igen om aftenen, fortæller professor Mads Albertsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. Til daglig bor han i Randers med sin kæreste og deres tre børn.

LIDT MERE OM MADS

Selvom Mads Albertsen er en prisvindende forsker, så har han aldrig været rigtig kendt i offentligheden. Også dét ændrede corona på, fordi de i laboratoriet på rekordtid, indrettede sig til at kunne analysere tusindvis af positive coronaprøver.

- Jeg tror bare, jeg altid har været interesseret i at løse nye problemer og udforske verden, fortæller Mads Albertsen.

quote I starten jokede med mine kolleger om, at vi selvfølgelig skulle holde øje med mutationerne, men der nok aldrig ville ske noget bekymrende.

Mads Albertsen, professor på Aalborg Universitet

Her kan du se minidokumentaren om Mads Albertsens kamp mod coronamutationerne.
muted

Med pipetter og kæmpecomputer som våben

Første gang Mads Albertsen hørte om den mystiske virus fra Kina var i december 2019. På det tidspunkt var coronavirusset mere interessant end skræmmende. Men efterhånden begyndte kollegerne i udlandet at advare om, at den her sygdom kunne blive farlig.

- Jeg tror ikke, det gik op for mig, hvor stort problemet risikerede at blive. Det var faktisk først i februar og marts, at vi, ligesom de fleste andre, begyndte at blive opmærksomme på, at det her er et problem, fortæller Mads Albertsen.

På laboratoriet har det nogle gange været en udfordring at få prøver, pipettespidser eller reagensglas nok.
På laboratoriet har det nogle gange været en udfordring at få prøver, pipettespidser eller reagensglas nok.
Foto: Mette Nielsen

Det ændrede sig 11. marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned. Imens der blev hamstret toiletpapir og håndsprit, satte Mads Albertsen sig sammen med sine kolleger for at finde ud af, hvordan de kunne bidrage til kampen mod corona fra laboratoriet i Aalborg. Hurtigt fik de grønt lys til at omlægge forskningen fra bakterier til virus.

- Det er nøjagtig samme teknikker, som vi bruger til at studere bakterier. Det er også derfor, vi kunne komme så hurtigt i gang. På under en uge havde vi de første resultater i Danmark, fortæller Mads Albertsen.

quote Den arbejdsgang vi har nu, det er verdens bedste, og det kan godt være, det ligner en storm P-version, men det er bedre end langt de fleste lande i verden.

Mads Albertsen, professor på Aalborg Universie

De fik blandt andet bygget en stor computerdatabase - en kæmpecomputer.

- Et stort Danmarkskort, hvor man kan se alle de folk, der har været smittet i Danmark, og hvilken virusvariant de har haft, fortæller Mads Albertsen.

På billedet kan man se det 'stamtræ' af forskellige mutationer, som forskerne har bygget op siden marts.
På billedet kan man se det 'stamtræ' af forskellige mutationer, som forskerne har bygget op siden marts.

- Vi taster ny data ind hver dag og laver rapporter til Statens Serum Institut hver dag klokken 12, så de helt nøjagtig kan se forekomsten af de forskellige virusvarianter i Danmark. 

- Det er disse oplysninger, som myndighederne bruger til at træffe deres beslutninger i forhold til restriktioner. Eksempelvis da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forlængede restriktionerne med tre uger, var det på baggrund af de tal, vi havde afleveret dagen forinden.

muted

Detektivarbejde på speed

Efterhånden som antallet af positive coronaprøver blev analyseret på Aalborg Universitet, tegnede der sig et helt stamtræ, der sammen med udenlandsk data viste, hvor de forskellige varianter kom fra, og hvordan de spredte sig mellem mennesker og regioner.

Til at starte med kunne de blot gensekventere få coronaprøver ad gangen. Men i dag kan forskerholdet sekventere 10.000 prøver om ugen.

Og det er dét, de er verdensførende i. Helgenom-sekventering er et af mange nye ord, vores ordforråd er blevet smittet med under pandemien. I virkeligheden er det et detektivarbejde i mikroformat, fortæller Mads Albertsen.

På hver minimaskine (minION) er der 100 coronaprøver, hvis DNA-materiale bliver digitaliseret, når den sættes til en computer.
På hver minimaskine (minION) er der 100 coronaprøver, hvis DNA-materiale bliver digitaliseret, når den sættes til en computer.

- Det er processen, hvor vi kortlægger hele arvematerialet i virus. Virus' arvemateriale består af RNA. Og RNA har kort fortalt fire byggesten - bogstaverne A, C, G U - som vi skal kende den nøjagtige rækkefølge for alle de 30.0000 bogstaver i virussets arvemateriale. 

- Det er det, vi gør i mit laboratorie her i Aalborg. Vi kortlægger simpelthen hver eneste ændring. 

HVORDAN SEKVENTERER DE?

Og vira muterer. Så ordet ”mutationer” er også kommet ind i danskernes ordforråd under pandemien.

- Det er deres ’way of life’. Nogle gange kan man så være uheldig, at de muterer til en variant, der er mere smitsom, som vi har set med den britiske. Vi kan også være uheldige at vi skal til at ændre vaccinen lidt, fordi de muterer, siger Mads Albertsen og påpeger, at de vacciner, der er udviklet, er ”utrolig fantastiske”.

Men noget bekymrende ændrede sig pludselig i coronavirussen.

Jagten på minkmutationerne

Mens Danmark og smittetallene holdt sommerferie, fortsatte overvågningen på laboratoriet i Aalborg. Her opdagede Mads Albertsen og holdet noget skelsættende. De kunne se, at virusset var begyndt at vandre fra mennesker til mink – og tilbage til mennesker. En dag i november blev Mads Albertsen ringet op af Statens Serum Institut.

- Jeg fik at vide, at jeg nok burde se det pressemøde, der kom over middag. Og at vi skulle til at kigge endnu mere aktivt efter mutationer, end vi havde gjort indtil videre.

På billedet er de orange prikker fund af minkvarianten cluster 5, som ikke er fundet siden september.
På billedet er de orange prikker fund af minkvarianten cluster 5, som ikke er fundet siden september.
Foto: Mette Nielsen

Og Mads Albertsen så pressemødet, og skyndte sig derefter ind til sin computer.

- Jeg blev da meget bekymret over at høre om cluster 5. Det var jo alvorligt, at man måtte lukke kommuner ned. De beslutninger, der blev taget på det pressemøde, var lavet på de data, de havde tilgængelige, og som vi havde lavet. Og det var da nervepirrende, fordi vi lavede ny data hele tiden, fortæller Mads Albertsen.

TV2 Nord besøgte Mads Albertsen kort efter nedlukningen.

Minkbestanden blev beordret slået ned. Syv nordjyske kommuner blev reelt lukket ned, men for forskerholdet blev der skruet op for arbejdet med overvågning af virus. Myndighederne skulle holdes ajour med spredningen af minkvarianterne på Danmarkskortet.

ALLE POSITITVE PRØVER

muted

Den britiske bekymring

I december blev Mads Albertsen endnu engang bekymret. Bedst som julen nærmede sig, og truslen fra minkvarianterne var ved at forsvinde, dukkede en ny mutation op. Internationale kolleger bad ham kigge i den danske data, fordi noget alarmerende udspillede sig i Storbritannien.

- Der blev jeg lidt mere nervøs, end jeg gjorde for cluster 5. Vi kiggede jo over til England og Storbritannien, hvor vi arbejder sammen med deres førende forskere. Og de var meget bekymrede i midten af december, for lige pludselig var der en variant, som næsten havde overtaget hele landet. Så der blev vi nervøse, fortæller Mads Albertsen, som hurtigt fik slået op i den danske database, hvor han kunne se, at der havde været ni tilfælde af mutationen med navnet B.117 i Danmark.

DE NYE VARIANTER

Opdagelsen betød, at holdet af hårdtarbejdende unge forskere og phd.-studerende måtte aflyse juleferien, for nu skulle de analysere endnu flere positive coronaprøver. Så mens storcentre, butikker og skoler lukkede ned, åbnede Mads Albertsens laboratorie for endnu flere coronaprøver.

muted

Konsekvenser og kuldegysninger

Truslen fra mutationer blev for alvor cementeret på et pressemøde 5. januar, hvor statsminister Mette Frederiksen advarede om, at epidemien var i fare for at komme ud af kontrol. Sundhedsministeren advarede om, at vi kunne ramme 7500 smittede per dag, hvis danskerne ikke ændrede adfærd. Restriktioner blev skærpet og forlænget.

- Man får da lidt kuldegysninger. Men det er også rart, at de ting, vi har sat vores liv på pause for, bliver brugt. Det er jo derfor, vi gør det. Det er da lidt nervepirrende, at det bliver brugt til så meget, og at det har så stor indflydelse på, hvordan vi lukker samfundet op og ned lige nu. Men jeg synes, det er rart, der bliver gjort en forskel – også at myndighederne lytter, siger Mads Albertsen.

Sådan ser coronavirus ud, når man zoomer helt ind.
Sådan ser coronavirus ud, når man zoomer helt ind.
Foto: NIAID-RML

Lige nu arbejder holdet i Aalborg med en overvågningsliste på cirka 10 varianter af coronavirus, heriblandt den britiske, sydafrikanske og brasilianske. Og der kan meget vel komme flere.

- Jeg er mere bekymret for de smitsomme varianter, end jeg er for en mere dødelig variant. Det skyldes simpelthen, at hvis vi har en mere smitsom variant, kan vi meget hurtigt få en pandemi, der ekspanderer meget hurtigt. Derved får vi jo meget mere pres på vores sundhedsvæsen. Det betyder, at vi er nødt til at være foran, som myndighederne prøver at være lige nu. 

quote Vi er nødt til at få smittetallene ned, så vi kan kontrollere pandemien, hvis den her variant virkelig begynder at få fodfæste i Danmark.

Mads Albertsen, professor på Aalborg Universitet

Og fordi virus hele tiden muterer, mener Mads Albertsen, at vi må indstille os på måske at opdage flere farlige varianter i fremtiden.

- Det sker hele tiden, og det er jo det, vi prøver at være på forkant med. Forhåbentlig begynder vi at se effekten af vaccinen de næste par måneder, så vi kan komme foran og få styr på det.

muted

En exit-strategi

I takt med at den engelske variant og andre smitsomme og bekymrende mutationer er kommet øverst på dagsordenen, er Mads Albertsen og forskerholdet kommet i mediernes søgelys. Han har talt med de landsdækkende dagblade, TV-stationerne, formiddagspressen og nichemedierne. Han ser det nemlig som en pligt at dele viden og informere.

- Jeg har fået overvældende gode reaktioner og folk synes, det er rart, at vi hjælper til og gør en forskel. Men jeg har da også fået negative reaktioner fra folk, og det har da været lidt specielt at se på Twitter, at der er nogle der mener, at der ikke er noget virus, eller at vi burde gøre vores arbejde enten anderledes eller bedre. Det har været fra almindelige danskere, men også fra andre forskerkolleger, fortæller Mads Albertsen.

quote Jeg er utrolig stolt af mit team, som har løst alle de opgaver, jeg har givet dem. Jeg tror ikke, folk har tænkt over, hvor mange ting, der skal løses for at få det her til at virke.

Mads Albertsen, professor på Aalborg Universitet

Opmærksomheden og ikke mindst opgaven har selvfølgelig haft konsekvenser på hjemmefronten.

- Det har da påvirket mit privatliv meget. Jeg har haft en kæreste, der har trukket et utroligt stort læs derhjemme med tre små børn. Når børnene er lagt i seng klokken otte, arbejder jeg tre timer mere. Så står hun for vasketøj, madpakker og det hele. Det har kun gjort i ni måneder, så jeg skylder rigtig, rigtig meget på den konto, når vi engang kommer lidt tilbage til normalen igen.

Og at få mere tid til familien og Netflix på sofaen er noget af det, Mads Albertsen ser mest frem til.

I øjeblikket er holdet på Aalborg Universitet og Statens Serum Institut i gang med en ‘exit-strategi’, hvor landets hospitaler skal overtage overvågningen af mutationer.

- Jeg skal nok arbejde mere med virus i fremtiden, men jeg håber da, at jeg kan komme tilbage til min bakterieverden til sommer. Det er dét, jeg er bedst til, siger Mads Albertsen, der blandt andet har forsket i bakteriers evne til at udlede fosfor fra spildevand til gavn for miljøet. 

Tilbage til bakterierne

Denne webdok er udarbejdet af Michael Guldbrandt Brønnum og Emma Fjordbak. Se TV2 Nords minidokumentar med Mads Albertsen her.

Coronavirus helt tæt på.
Coronavirus helt tæt på.
Foto: NIAID-RML