Denne fortælling er skrevet på baggrund af dokumentaren “TV2 Nord Undersøger: Når farver fucker up - Lokalplaner, der spænder ben", som du kan se nederst i artiklen.
De fleste af os bor i hver vores lille firkant. Vores helt egen grund, hvor vi helt selv bestemmer.
Eller gør vi?
Svaret er langt de fleste gange nej.
Det er lokalplanen og grundejerforeningen, der bestemmer.
Regler og krav, vi skal rette os efter. Det er altså ikke altid, vi selv må bestemme om taget skal være rødt eller ej. Eller hvor stort et skur, vi vil bygge.
Men hvad så når naboen ikke overholder lokalplanen? Eller kommunen laver den om, så der kan bygges nye boligområder?
Sådanne sager har gennem årene ført flere konflikter med sig.
For eksempel i de nordjyske sommerhusområder.
- Det tager jo vores udsigt. Den herlighedsværdi vi i sin tid fandt her, sagde Magne Sandgaard i sommeren 2020, da han pludselig fik en nabo til hans sommerhus i Hune.
Han var stærkt utilfreds med både naboen og Jammerbugt Kommune, som han mente havde givet uretmæssig ret til at bygge.
Det same gjorde sig gældende i Tornby i 2022, hvor familien Andreassen så ud til at miste sin havudsigt fra sommerhuset. Et nyt sommerhus skød op, og så endda inde i en af klitterne.
- Så kan vi sidde heroppe og bare være vidne til at naturen bliver ødelagt. At man bare gør, som man har lyst til. Det er så irriterende. Det kommer ikke til at give samme mening, sagde Henriette Andreassen.
Her startede en konflikt mellem sommerhusejerne i området og den nye ejer, samt Hjørring Kommune, der bakkede det nye byggeri op.
Men der er også mange eksempler, som ikke er fra sommerhusområder.
I 2015 var borgerne i Gug ved Aalborg for eksempel nærmest i oprør over endnu et nybygger-kvarter i Gug Alper.
- Jeg synes, det er et tillidsbrud. Jeg bliver fortvivlet og føler mig svigtet, sagde Pia Lindberg om Aalborg Kommune.
I 2012 started en omfattende sag om forbudte sorte, glaserede teglsten i Hasseris i Aalborg. Naboer følte sig blændede af dem, men fordi så mange huse havde dem, blev lokalplanen ændret og teglstenene blev tilladt.
Og så er der endnu et eksempel, som i flere år har trukket mange overskrifter. Nemlig sagen om farven på en butiksfacade i Hadsund.
Formiddagssolen står ind på den blå facade. Stofbutikken Fingerbøl holder kun åbent få dage om ugen. Alligevel er det en butik alle i og uden for byen kender.
Den er nemlig ikke til at undgå at se, når man kører forbi. Og så har sagen om butikkens farve tiltrukket stor opmærksomhed.
- Jeg har det fint med farven, men det er jo ikke den farve, jeg ønsker. Jeg kan bedre lide den grønne, som vi havde før, siger Lars Walmar, der ejer butikken.
På muren er der kun små firkanter tilbage, der afslører den tidligere grønne farve. Butikken er nemlig ved at få skiftet lamper, og bag de gamle er den gamle maling der stadig.
Vi spoler lige tiden tilbage til 2020. Dengang var butikken grøn, og flere steder var der malet felter af andre farver på. Farveprøver, som Mariagerfjord Kommune skulle vurdere.
Lars Walmar havde nemlig fået et påbud om at male sin butik i en anden farve. Et påbud han fik, efter at butikkens genbo havde klaget over farven.
- Huset skal males om, fordi det har en farve som planklagenævnet har sagt ligger udenfor den lokalplan, der ligger for området, sagde Lars Højmark, teknik- og byggechef i Mariagerfjord Kommune, dengang.
Det var Lars Walmar ikke enig i, men han accepterede alligevel at male sin butik. Problemet opstod bare, da kommunen ikke klart kunne svare på, hvilke farver, han så måtte bruge.
- Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg har jo kigget i lokalplanen, men selvom farverne står der, så vil kommunen ikke acceptere dem. Det er jo noget pjat, sagde han dengang.
- Vi har som kommune førsteret til at vurdere. Vi har valgt, at der var en enkelt farve, som hvis den tones lidt ned i styrke, for eksempel ved at blande noget sort i, kan gå, sagde Lars Højmark i 2020.
For Lars Walmar gav det ingen mening.
- Blander man sort i farven, ændrer man jo på farvens navn og nummer, og så er det jo ikke længere den farve, som er godkendt i lokalplanen, lød hans svar.
Han ender med at male butikken i den farve, som kommunen omtaler. Men uden at blande sort i.
Butikken bliver blå.
Lars Walmar sætter sin hånd op i panden for at skygge for solen. Han kigger på sin blå butik.
- Jeg blev nødt til at vælge en eller anden farve, da jeg fik trusler om politi. Så valgte jeg ultramarin, siger han.
- Men hvorfor maler du ikke bare butikken hvid eller grå? Noget, du ved kommunen ikke vil komme efter dig på?
- Fordi jeg synes det er kedeligt. Vi taler om at bevare bymidten, og måden at gøre det på, er i hvert fald ikke at male det hele gråt og hvidt, svarer Lars Walmar.
Kommunen er langt fra tilfreds med den nye blå farve, og de beder Lars Walmar om at fatte malerpenslen igen.
- Det er ret frustrerende. Lige når man tror, man er i mål, så starter sagen bare om igen, sagde han, da han fik beskeden i februar 2021.
Men så sker der pludselig noget. Byrådet beslutter nemlig at give Walmar medhold, så han kan beholde farven.
- Det var da fint, de kom frem til den beslutning. Det havde jeg håbet. Det har jo taget så mange ressourcer. Det var da en lettelse, at jeg nu kunne komme videre med noget andet. Jeg har jo skulle bruge kæmpe mængder tid på det her, siger Lars Walmar.
- Men har du ikke selv været med til at det er trukket så langt ud?
- Jo, jeg kunne bare have lagt mig fladt ned og malet butikken grå. Det ville jeg bare ikke, det er da ikke rimeligt, siger han.
- Det kunne godt se ud som om, du også gerne ville provokere. Kan du sige dig helt fri for det?
- Det har aldrig været for at provokere. Jeg vil bare gerne have en butik, der kan ses og skiller sig ud.
- Hvad siger du til den røde her? Reporteren peger på en farveprøve.
- Ja, hvis det er en jordfarve og den står i lokalplanen, så går den jo. Men det er klart, den skal jo gerne passe ind i området, siger Henrik Sloth, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune (Venstre).
- Hvad så med de gule herovre?
- Her får du samme svar, siger han.
Sådan fortsætter det, mens formanden kigger på farver i Flügger i Aalborg.
- Hvis farvenuancerne var fælles for alle husene, var det noget andet. Alle skal være enige om, at det er den farveskala, vi kører. Det skal stå i lokalplanen, siger Henrik Sloth.
- Men måske har det her med farver ikke altid været så populært. Det er ikke tit, der er blevet anvendt kraftige farver. Så det er nok et problem, der er opstået på baggrund af nogle ting, man ikke kunne forudse, da man lavede lokalplanen, gætter han.
Målet med turen i malerbutikken er at blive klogere på, hvilke farver, der egentlig er tilladt at bruge i Mariagerfjord Kommune, men så konkret kan formanden ikke være.
- Det er et godt spørgsmål. Det med farver er jo en smagssag, men som kommune må vi jo holde os til lokalplanen, og her er det mest afdæmpede jordfarver. Men jeg kan godt forstå, det er kompliceret. Også fordi jordfarver er jo over hundrede forskellige farver, siger Henrik Sloth.
Henrik Sloth var ikke selv formand, da sagen om facadefarven i Hadsund kørte, men set udefra er han ikke i tvivl om, at den sag kom for langt ud.
- Jeg ved ikke, hvorfor den sag tager så lang tid. Det blev nok en principsag. Hvis der opstår en lignende sag i min tid som formand, så håber jeg virkelig den bliver løst hurtigere, siger han.
De gule huse med rødt tag fylder overalt i Gammel Skagen. Sådan skal det være. Det står der i lokalplanen. Det samme er tilfældet med de farvede huse i Nibe.
Men hvorfor skal det være sådan ét sted, når man andre steder gerne må bygge store, arkitektoniske villa eller en ridderborg, hvis man har lyst? Hvorfor behøver vi i det hele taget have lokalplaner? Og går de nogle steder for langt?
- Der er grænser, siger Michael Tophøj Sørensen, der er lektor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.
- I planloven er der cirka 30 punkter, som man må optage bestemmelser om i en lokalplan. Det er sådan, at hvis man regulerer meget detaljeret, så skal der være en god grund. Derfor er der også forskel på kommunerne.
Ifølge Michael Tophøj Sørensen er lokalplanerne vigtige for, at vi har harmoni i bybilledet. Det er også dem, der sikrer, at områder kan holdes i en historik eller æstetisk stil. Og så er de med til, at der ikke opstår nabogener under byggeri. Altså når planerne overholdes.
- Lokalplaner giver ofte konflikt og problemer, fordi de er jo ikke snorlige. Ofte er det et spørgsmål om skøn og fortolkning, og det giver anledning til konflikt, siger han.
Der var mange farver i spil, da stofbutikken i Hadsund ikke længere måtte være grøn. Men er valget af den blå ultramarin farve endeligt, eller hvad byder fremtiden på?
- Jeg kunne godt finde på at male butikken en helt anden farve igen, siger Lars Walmar, og fortsætter:
- Måske en bestemt gul, som også er godkendt i lokalplanen. Den ved jeg bare, kommunen ikke vil acceptere. Så gør jeg det, vil det være ren provokation. En provokation baseret på kommunens forsat fejlagtige fortolkning af lokalplanen.
- Ville du være villig til en omgang mere?
- Nej, det gider jeg ikke. Ikke på det her. Så skal det være noget andet, siger Lars Walmar.
Mange lokalplaner er lavet for mange år siden. Derfor passer de ikke altid ind i nutidige situationer. For eksempel, når der ikke er taget højde for præcise farvekoder i en lokalplan.
Når der bygges i et nyt område, bliver der lavet en ny lokalplan, men når der renoveres eller tilføjes i allerede bebyggede områder, så er det den gamle lokalplan, der gælder.
- Man kan godt ændre en lokalplan eller give dispensation, hvis der er politisk vilje til det, men det sker sjældent, siger Michael Tophøj Sørensen.
Dog forudser han, at lokalplans-stridighederne kun vil tage til.
- Er det her med, at vi klager over hinandens byggerier eller valg af materialer noget, du tror, vi kommer til at se mere eller mindre af?
- Jeg vil gætte på, at vi kommer til at se mere af det. Generelt bliver folk jo mere uddannede og har derfor flere meninger. De føler sig mere som eksperter. Men det er vigtigt at folk blander sig, siger han og fortsætter:
- Det gælder jo bybilledet, som er vores allesammens. Alle borgere og naboer har et ”say”, når der skal laves en lokalplan.
Se dokumentaren " TV2 Nord Undersøger: Når farver fucker up - Lokalplaner, der spænder ben" herunder:
"TV2 Nord Undersøger: Når farver fucker up - Lokalplaner, der spænder ben" er tilrettelagt af Katja Schlaikier. Den er optaget og redigeret af Simon Hougaard.
Denne webdok er skrevet af Katja Schlaikier.
Redaktør: Rasmus Mandsberg.
