Nabo til drabsoffer: - Han var altid stræbsom og hjælpsom
Den 58-årige mands død vækker undren hos naboerne.
- Man undrer sig jo over sådan noget, når det sker.
I døråbningen til en villa i Vadum står Thomas Thomsen og spejder ned ad gaden. Længere nede boede hans nabo, der lørdag blev fundet dræbt.
Thomas Thomsen har kendt den 58-årige mand, der blev fundet livløs ved en shelterplads nær byen, i over et årti. Men hvad der skete bag de nydeligt klippede hække, er nu et mysterie for ham.
- Jeg kan jo ikke sige, hvad han har været ude i, for han blev jo ikke dræbt for sjovs skyld, siger han.
Han var en ualmindeligt flink mand
Thomas Thomsen, nabo
Ganske normal
Mens en 44-årig mand, der også boede i byen, søndag blev sigtet for drabet, undrer beboerne på vejen sig over, hvad der er hændt mellem de to. Og hvordan offeret er endt med at ende sine dage på en sådan vis.
- Nogle har spillet fodbold med ham i sin tid, og han var jo ganske normal, siger Thomas Thomsen og fortsætter:
- Han var en ualmindeligt flink mand. Altid stræbsom og hjælpsom.
En perifer forbindelse
Den 44-årige har ifølge sigtelsen dræbt den 58-årige "på en ukendt måde."
Han nægtede sig under grundlovsforhøret søndag aften skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen på fire uger.
Både den 44-årige varetægtsfængslede og den 58-årige afdøde har opholdt sig på shelterpladsen ved Vadum Kirke i dagene op til dødsfaldet og har det, som politiet har beskrevet som en "perifer forbindelse."
Se indslaget med blandt andreThomas Thomsen herunder.