Narkofangst til technofest

Otte unge mennesker blev natten til søndag afsløret med narko i forbindelse med en technofest i Løkken.

Det var Nordjyllands Politi, der besøgte technofesten med henblik på at tjekke om, der skulle være narko. Og politiets formodning viste sig at holde stik.

I alt blev der skrevet 11 narkosager. Der er tale om amfetamin og stoffet MDMA, der er et ulovligt rusmiddel.

I otte af sagerne blev festdeltagere sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, og der venter dem nu en bøde.

I de resterende tre tilfælde af narko-fund var der ingen, der på Action House i Løkken ville kendes ved stofferne.

- Det er et skræmmende men desværre må man sige, et normalt billede af en technofest, lyder det fra vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Der var 200 gæster samlet til technofest på Action House.


Seneste nyt

fra Nordjylland