Nationalt militærpoliti samlet i Aalborg
Forsvaret samler militærkorps fra hæren, søværnet og flyvevåbnet, men nu samles det i et, der får hovedsæde i Aalborg.
Fra 1. januar er de tre tidligere militærkorps i hære, søværnet og flyvevåbnet blevet samlet til et. Det blev torsdag markeret med parade og reception på Nørre Uttrup Kaserne.
- Det nye værnsfælles Militærpoliti står på et solidt fundament af historie, traditioner og håndværk, som vi fra i dag kan bygge videre på. Samlingen betyder, at vi kan tilbyde et så varieret indhold i tjenesten, at der nok kun er et par andre operative kapaciteter i Forsvaret, der kan være med, sagde oberstløjtnant Jess Møller Nielsen i sin tale ved dagens ceremoni.
Den nye samlede enhed af militærpoliti vil komme til at tage sig af opgaver både til lands, til vands og i luften, og vil også fremadrettet få sikkerhedsmæssige opgaver for både kongehuset, regeringen og folketinget.
- Der har i mange år været tale om at sammenlægge de forskellige dele af Forsvarets Militærpoliti, så det har været et langt tilløb. Men det har ikke kun været snak. De forskellige dele af Militærpolitiet har i adskillelige år støttet hinanden - og særlig har Søværnet og Flyvevåbnet stillet personel, når Hæren har været indsat i lange missioner i blandt andet Kosovo, Irak og Afghanistan. Så det at arbejde sammen er bestemt ikke noget nyt, sagde Regimentschefen oberst Christian M. Schmidt
Efter sammenlægningen faste medarbejdere ved militærpolitiet, hvoraf 245 af dem er i Aalborg.