LIGE NU:

Naturjournalist: Delfinerne kommer

Klimaændringer får flere delfiner til at søge mod Nordjylland

Gennem det meste af efteråret har en almindelig delfin underholdt de mange besøgende, der har valfartet til Sundby Havn på Mors.

Kæmpe oplevelse: Christina badede med legesyg delfin ved Mors

Samtidig er der set stationære delfiner i form af en flok øresvin ud for Agger Tange i det sydlige Thy. Forleden blev der set to øresvin ved Skagen og fundet en død almindelig delfin ved Aalbæk Havn syd for Skagen.

Tidligere i år er der set flere øresvin i Skagerrak ud for Thy samt mindre flokke af øresvin i den vestlige Limfjord og ved Skagen, hvor der også er set spækhugger - verdens største delfin.

I september opholdt den sjældne subtropiske, stribet delfin, sig i Skagen Havn gennem godt en uge, og hele sommeren sås en almindelig delfin i Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby, hvor den fik det folkelige kælenavn Budolphin.

Delfinerne synes kort sagt at være her, der og alle vegne.

Det er ikke nogen tilfældighed. Klimaændringerne har ført til, at den gennemsnitlige temperatur i havet omkring Danmark er steget fra 8,8 grader til godt 10 grader inden for de seneste 40 år. Det synes måske ikke af meget, men det er nok til, at varmekrævende delfin-arter som almindelig delfin og øresvin søger mod de nordjyske farvande.

Delfinerne er tæt på os

Der er ikke langt fra Nordjylland til de nærmeste bestande af øresvin og almindelig delfin. Der er således en fast bestand af øresvin ud for de østvendte kyster i Skotland.

Den nordlige grænse for almindelig delfin har hidtil været den sydlige del af Nordsøen. I Holland ses almindelig delfin af og til i havne, hvor der er roligt vand, så den nemt opdages, men den er mere almindelig end som så, idet der menes at være en bestand på flere tusinde dyr i havet ud for Holland.

Almindelig Delfin, der her ses i Sundby Havn på Mors, findes i varme og tempererede farvande verden over. Voksne dyr er omkring to meter lange. Den kan kendes på, at siden af kroppen har en timeglas-formede lys tegning, der kan være gullig foran. For nyligt har man fundet frem til, at Almindelig Delfin bør opledes i to arter, der ligner hinanden meget, men hvor der er forskel i næbbets længde. Den form, der forekommer i Danmark, er derfor den nordlige art, kaldet Kortnæbbet Almindelig Delfin. Syd for os forekommer den mere varmekrævende Langnæbbet Almindelig Delfin.
Almindelig Delfin, der her ses i Sundby Havn på Mors, findes i varme og tempererede farvande verden over. Voksne dyr er omkring to meter lange. Den kan kendes på, at siden af kroppen har en timeglas-formede lys tegning, der kan være gullig foran. For nyligt har man fundet frem til, at Almindelig Delfin bør opledes i to arter, der ligner hinanden meget, men hvor der er forskel i næbbets længde. Den form, der forekommer i Danmark, er derfor den nordlige art, kaldet Kortnæbbet Almindelig Delfin. Syd for os forekommer den mere varmekrævende Langnæbbet Almindelig Delfin.
Foto: Søren Skov

Selv en mindre opvarmning af havet er derfor nok til at få både øresvin og almindelig delfin til at søge mod de danske farvande, og da der er udsigt til, at den menneskeskabte opvarmning af klimaet vil fortsætte, kan vi ikke blot forvente flere besøgende delfiner i fremtiden, men formentlig også, at både øresvin og almindelig delfin vil slå sig ned som permanente beboere i de danske farvande.

Måske er det allerede ved at ske. Flere af de øresvin, der er set i Limfjorden og Skagerrak, er ved hjælp af hak i rygfinnerne således blevet identificeret som dyr, som har levet i Skotland gennem mange år, men som nu er udvandret til de nordjyske farvande.

Øresvin

Hjemlige delfiner

For de fleste nordjyder er det noget helt nyt at kunne se delfiner, men faktisk har der altid været delfiner i de nordjyske farvande.

Hvidnæsen, som her ses ved Det Gule Rev i Skagerrak, er sammen med Marsvin den eneste kendte hvalart, der yngler i danske farvande, idet den er ret almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. Den regnes derfor som hjemmehørende i Danmark. Det er en mellemstor delfin, der kan blive tre meter lang. Hvidnæsen ses sjældent fra land, men døde eksemplarer driver af og til i land langs de nordjyske kyster. Den er tilpasset kølige have og kan fra Nordsøen træffes mod nord til Island og det sydlige Grønland.
Hvidnæsen, som her ses ved Det Gule Rev i Skagerrak, er sammen med Marsvin den eneste kendte hvalart, der yngler i danske farvande, idet den er ret almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. Den regnes derfor som hjemmehørende i Danmark. Det er en mellemstor delfin, der kan blive tre meter lang. Hvidnæsen ses sjældent fra land, men døde eksemplarer driver af og til i land langs de nordjyske kyster. Den er tilpasset kølige have og kan fra Nordsøen træffes mod nord til Island og det sydlige Grønland.
Foto: Søren Skov

Hvidnæsen, som er tilpasset koldt vand, er ret almindelig i Skagerrak og Nordsøen. Den ses jævnligt af fiskere ved Det Gule Rev i Skagerrak, men da den normalt holder sig langt til havs og derfor sjældent ses fra land, er den ukendt for de fleste.

I Skagerrak og i Nordsøen kan man også være heldig at se spækhuggere - verdens største delfin. De er ret sjældne, men ved Skagen, der er det bedste sted at se hvaler fra land i Nordjylland, ses de nu årligt. 

Om skribenten

Legesyge og intelligente

Mens hvidnæsen helst holder sig for sig selv langt til havs, er både øresvin og almindelig delfin helt anderledes sociale i forhold til mennesker, og da de begge er almindelige i Middelhavet, har der lige fra antikkens tid i det gamle Grækenland og Romerriget verseret mange historier og myter om delfiner, bl.a. at de har hjulpet mennesker, der var ved at drukne, og at de har forsvaret skibbrudne mennesker mod hajer ved at svømme i cirkler omkring dem

Både øresvin og almindelig delfin er sociale dyr, der helst lever i flokke, men enlige delfiner kan ofte opsøge menneskeligt selskab, og da de er både legesyge og intelligente, kan enlige delfiner blive til rene turist-attraktioner.

Stribet Delfin (foto fra Skagen)
En meget sjælden gæst i de danske farvande, men et individ sås i efteråret i Skagen havn. Den kan normalt kendes på en sort stribe langs kroppen, men striben kan mangle. Den er normalt 1,8 - 2,5 meter lang.
Stribet Delfin (foto fra Skagen) En meget sjælden gæst i de danske farvande, men et individ sås i efteråret i Skagen havn. Den kan normalt kendes på en sort stribe langs kroppen, men striben kan mangle. Den er normalt 1,8 - 2,5 meter lang.
Foto: Søren Skov

Fra 1983 og frem til oktober 2020 opholdt et øresvin sig ud for havnen Dingle i Irland. Her fik den navnet Fungie, og blev en stor seværdighed, hvor der dagen lang blev arrangeret bådture ud foran havnen, så turisterne kunne opleve Fungie, der som regel kom svømmende hen til bådene for at lege og springe ved siden af de mange turister. I løbet af de 37 år Fungie opholdt sig ved Dingle menes flere millioner turister at have strømmet til Dingle for at opleve Fungie med egne øje.

Den menneskelige kærlighed til delfiner kan dog blive for meget. Flere dyrevenner kritiserede den store turistindustri, der opstod omkring Fungie, da det endte med, at Fungie ændrede levevis og ikke mere opførte sig som en vild delfin.

Endnu værre er det med delfiner i fangenskab, hvor de i små tanke svømmer rundt for at underholde publikum, da de kan dresseres til at springe på kommando. Her har der i flere delfin-akvarier været en unaturlig høj dødelighed..

Delfin i Skagen (fra Kanal Frederikshavn)

I de senere år er man derfor verden over blevet meget mere bevidste om, at delfin-turisme bør tilrettelægges på delfinernes vilkår, så man ikke bevidst opsøger delfinerne, men lader delfiner om at opsøge mennesker. På den måde kan det blive en god oplevelse for både mennesker og delfiner.

Når man besøger Sundby Havn på Mors, vil man nogle gange se, at delfinen springer foran publikum, og hvis der er svømmere i vandet eller små både foran havnen, kan den bevidst opsøge både svømmere og både for at lege.

Men havnens nye populære beboer er ikke altid hjemme. Den kan også være væk i timevis, enkelte gange endog i dagevis for at fouragere - og sådan skal det helst være. For en vild delfin er den naturlige adfærd, at den har fokus på alt det, der foregår under havets overflade samt på livet i flokken med andre delfiner.

Hvis delfin-turismen bliver for voldsom, kan delfinen ændre adfærd, så den får fokus på det, der foregår over havets overflade, hvor de mange menneskelige besøgende opholder sig, og når delfinens naturlige adfærd er ændret, kan den få svært ved at vende tilbage til en vild delfin-flok.

I Skagerrak og Nordsøen er strejfende spækhuggere ret almindelige. Den ses sjældent fra land, men i Skagen ses den årligt. Som regel opdages spækhuggerne ved Skagen af fuglekiggere, der med store teleskop-kikkerter spejder ud over havet for at se fugletræk, men pludselig får en svømmende spækhugger ind i kikkert-feltet.
I Skagerrak og Nordsøen er strejfende spækhuggere ret almindelige. Den ses sjældent fra land, men i Skagen ses den årligt. Som regel opdages spækhuggerne ved Skagen af fuglekiggere, der med store teleskop-kikkerter spejder ud over havet for at se fugletræk, men pludselig får en svømmende spækhugger ind i kikkert-feltet.
Foto: Søren Skov

Oplever havet med lydbølger

Delfiner oplever verden på en helt anden måde end mennesker, da de har andre sanser.

For mennesker er synet det vigtigste, og synet er ikke uden betydning for delfiner. Bl.a. kan de komme op til overfladen for ganske enkelt at orientere sig, om hvad der sker over havet.

Men når de skal orientere sig i havet, er høresansen langt vigtigere. Delfinerne har deres egen form for ekko-lokalisering, hvor de udsender lydbølger og derpå benytter ekkoet til at orientere sig om sten på havbunden, både i vandet og ikke mindst om fiskestimer, da delfiner hovedsagligt lever af fisk.

Delfinernes unikke ekko-lokalisering, også kaldet sonar, er sammen med deres høje intelligens baggrunden for, at det amerikanske forsvar har benyttet dresserede delfiner til at bl.a. at finde små miner i havet.

Hvor intelligente delfiner egentlig er, ved man ikke med sikkerhed, da det er svært at måle. Vi kan jo ikke snakke med dem, og delfinens hjerne fungerer anderledes end hos mennesker, men delfinerne er ofte blevet kaldt havets mest intelligente dyr.

I de stadig flere møder mellem delfiner og mennesker i Nordjylland, er det derfor næppe kun os, der er fyldt med nysgerrighed og fascination. Interessen er formentlig gengældt.