Ni nordjyske færgeruter tilbyder gratis overfart i de kommende måneder

Alle nordjyske færgeoverfarter er med i den landdækkende ordning med gratis færgebilletter i juli, august og september.

Ni nordjyske færgeoverfarter er med, når ordningen med gratis færgefart træder i kraft i juli, august og september. Det er det enkelte færgeselskab, der fastlægger, hvornår de gratis billetter bliver tilgængelige, og det er ikke alle, er har valgt at lægge sig i højsæsonen. Læsø-færgens gratis afgange kommer for eksempel til at ligge fra 9. august til 3. september.

De gratis afgang er resultatet af den sommer- og erhvervspakke, der 4. juni blev indgået af regeringen og et stort flertal af Folketingets partier. Aftalen indebærer, at det igen i år bliver muligt at købe et rejsepas til al offentlig kollektiv transport i Danmark i en sammenhængende periode på otte dage.

Du kan se et oversigtskort med gratis færgetransport i hele Danmark i dette link.

Se, hvornår de nordjyske færger har gratis afgange

Frederikshavn – Læsø  (9/8 - 30/9)

Hals Egense (1/7 - 2/8)

Aalborg – Egholm  (1/7 - 2/8)

Rønbjerg - Livø  (1/8 - 12/9)

Hvalpsund – Sundsøre  (4/7 - 2/8)

Branden – Fur   (9/8 - 7/9)

Feggesund-overfarten   (1/7 – 31/7)

Næssund-overfarten   (5/7 – 8/8)

Thyborøn – Agger   (1/7 – 31/7)

Ordningen er en gentagelse af succesen i 2020, fortalte transportminister Benny Engelbrecht i forbindelse med aftalen.

- Sidste år viste os, at lysten til at rejse i Danmark blomstrer i fuldt flor. Rigtig mange danskere tog bussen, toget eller færgen rundt i deres sommerferier og fik på den måde oplevet det danske sommerland til en billig penge. Jeg glæder mig over, at vi har mulighed for at tilbyde det endnu en gang, så mange danskere kan bruge vores kollektive transport til både storbyen eller de mange dejlige øer, der er klar med ferieoplevelser, lød det dengang fra  transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland