Nicolaj Holms afløser fundet

Leon Sebbelin bliver radikal folketingskandidat

Det Radikale Venstre i Mariagerfjord har valgt Leon Sebbelin som folketingskandidat.

Leon Sebbelin afløser Nicolaj Holm, der valgte at trække sig som folketingskandidat, da han fik en voldssag på halsen. Han blev siden dømt - og det så valgbarhedsnævnet så alvorligt på, at han måtte forlade Mariagerfjord Byråd.

Leon Sebbelin, Skørping, er medlem af byrådet i Rebild og sad også i det tidligere Skørping Byråd. Uden for politik er han selvstændig revisor med egen virksomhed i Skørping.

Sebbelin slog overbevisende Lasse Grønning, København, i de radikales urafstemning.


Seneste nyt

fra Nordjylland