Nordbyen i Frederikshavn uden strøm

 Nordbyen i Frederikshavn uden strøm

En fejl på et jordkabel betød strømafbrydelse for tusindvis af borgere.

Kl. 9 søndag formiddag forsvandt strømmen til hele nordbyen i Frederikshavn. Borgere kimede den kommunale elforsyning ned, og elektrikere fik travlt med at lokalisere fejlen.
- Det er et jordkabel på Rimmens Alle, der er beskadiget - måske af en sten, siger elektriker Benny Jensen.
Straks fejlen var lokaliseret, blev der lavet en omkørsel, og efter tre kvarter var der igen strøm i stikkontakterne og farve i lyskrydsene.
Jordkablet bliver forment udskiftet i morgen.


Seneste nyt

fra Nordjylland