Nordjyde ligner ny cykelformand

Niels Sørensen fra Hobro ligger lunt i svinget i forhold til posten som den nye formand for Danmarks Cykle Union.

Det kan meget vel blive en nordjyde, der løber med formandsposten i Danmarks Cykle Union. Niels Sørensen fra Hobro er blevet direkte opfordret til at stille op, skriver Feltet.dk.

- Jeg vil gerne bekræfte, at jeg er blevet opfordret til, at jeg gerne vil stille op, og hvis der er flertal om det, så står jeg parat, forklarer Niels Sørensen ydmygt til Feltet.dk.

Nordjyden har en god fornemmelse i forhold til formandsvalget:

- Jeg har ikke direkte talt stemmer, men jeg er blevet opfordret fra flere områder i 'Cykel Danmark', og så begynder man selvfølgelig have en forventning til, at der er en opbakning, siger han.

Niels Sørensen ser frem til afgørelsen den 20. januar 2013, hvor DCU afholder kongres, indtil videre er der ikke en modkandidat til Niels Sørensen, og dermed ligner det en stensikker sejr om formandsposten.


Seneste nyt

fra Nordjylland