Nordjyde sikrer EM-sølvmedalje til Danmark
Foto: Pressefoto (arkiv)
Den nordjyske rallycross-kører, Ulrik Linneman, er sikret en sølvmedalje til EM i Polen.
Ulrik Linneman fra Skivum er sikker på at få sølv i super 1600-klassen i rallycross til EM i Polen.
I den tiende og sidste afdeling af mesterskabet kunne nordjyden køre på frihjul, da hans nærmeste konkurrenter ikke kunne få point nok til at tage 2. pladsen fra ham.
- Vi er rigtig glade for, at vores målsætning inden for top 5 i Europamesterskabet bliver en realitet. Det er dejligt, at noget man har kæmpet så hårdt for, endelig lykkedes, siger Ulrik Linneman i en pressemeddelelse.
Nummer et på ranglisten bliver nordmanden Andreas Bakkerud. 3. pladsen bliver først afgjort ved den tiende og sidste afdeling af mesterskabet som løber af stablen d. 1. og 2. oktober.